Skip to the content

Thaisen Hus

Thaisen Hus indeholder restaurant med plads til 70 personer, mødelokaler med plads til 48 personer og flere mindre møde- og grupperum. Der er desuden plads til 50 overnattende gæster. Alle 28 værelser er indrettet med fladskærms tv, eget bad og toilet. 

Vores slogan er "Det bedste fra Fyn".  Det praktiserer vi ved at vælge fynske leverandører af fødevarer, design og kunst, fortæller Peter Thaisen.

Kursusejendommen er indrettet med stole og lamper designet af Verner Panton, reoler fra Montana, designet af Peter Larsen og moderne møblement fra Reflect Team. Lokalerne er udsmykket sammen med lovende fynske kunstnere, og køkkenet er fyldt med fynske råvarer..

I tilknytning til Thaisen Hus er der store grønne rekreative arealer med mulighed for sport og boldspil, teambuilding og vandre- og løbeture.

Thaisen Hus lægger også adresse til Den Fynske Køkkenskole og til det Fynske frugt og grønt køkken.